Kl. 03.41 tog en patrulje kontakt til 24-årig mand på Bispegade 1, 8000 Aarhus C, idet patruljen vurderede, at manden udviste mistænkelig adfærd. Den 24-årige mand blev under visitation fundet i besiddelse af flere små poser kokain og blev anholdt af patruljen. I forbindelse med anholdelsen blev den 24-årige mand voldelig og aggressiv over for patruljen, og forsøgte blandt andet at bide den ene betjent i armen. Patruljen fik transporteret den 24-årige mand til Aarhus Politistation, hvor han blev sigtet for flere forskellige forhold og efterfølgende løsladt.
Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.
