Østjyllands Politi fik torsdag kl. 11.35 en anmeldelse om, at to drenge var gået ind på Vestergårdsskolen i Viby J, hvor de havde opsøgt en elev fra udskolingen og overfaldt ham med spark, slag og peberspray. Herefter stak de af fra stedet.
Eleven kom heldigvis ikke alvorligt til skade.
Der var hurtigt patruljer på stedet efter anmeldelsen, og efterforskningen ledte politiet på sporet af en 14-årig og en 16-årig dreng, som begge blev anholdt natten til fredag på adresser i Aarhus.
Den 16-årige er sigtet for grov vold. Den 14-årige er under den kriminelle lavalder, og han bliver derfor ikke sigtet, men de sociale myndigheder er blevet underrettet.
Gerningsmændene gik målrettet efter en bestemt elev, som den ene formentligt har en uoverensstemmelse med. Østjyllands Politi i god dialog med Aarhus Kommune og skolen, og vi har ingen grund til at tro, at man skal være bekymret ved at sende sine børn i skole.
De to drenge skal nu afhøres til sagen, og Østjyllands Politi har p.t. ikke yderligere oplysninger.
