Det er med stor sorg, at FFI har modtaget beskeden om Jan Dannerbugts pludselige bortgang.
Jan var vellidt blandt sine holdkammerater og spillede som senior på forskellige seniorhold i serierækkerne for FFI Fodbold.
Derudover var han med stor flid og engagement træner for flere ungdomshold gennem en lang årrække.
Jan sluttede sin trænerkarriere på Oldboys-holdet. I omkring 20 år var han træner for holdet, som med stor succes vandt utallige Vendsyssel-mesterskaber.
Jan lyste op i 3. halvleg med sjove anekdoter og historier fra sine mange timer på grønsværen og fodboldanlægget. I omklædningsrummet var Jan på hjemmebane og et naturligt samlingspunkt for holdet.
Jan har sat et kæmpe aftryk på de mange spillere, han havde under sine vinger, og han vil blive savnet.
Vores varmeste tanker går til de efterladte.
Æret være Jans minde.
Bisættelsen finder sted i Frederikshavn Kirke lørdag den 12. september 2026 kl. 13.00.

