Torsdag den 6. august anmeldte en midaldrende mand fra 9620 Aalestrup til Nordjyllands Politi, at han var blevet hacket på Facebook og Messenger og nu blev udsat for afpresning. Manden havde delt en intim video af sig selv over Messenger, og en ukendt gerningsperson forsøgte nu at true og afpresse manden til at overføre 60.000 kroner til en hjælpeorganisation i Sydafrika. Nordjyllands Politi vejledte manden om at møde op på nærmeste politistation for at anmelde forholdet og medbringe dokumentation til brug for sagen.
