En overfyldt Ikea-pose – eller lige knap 12 kilo.
Så meget reb, plastik og fiskenet blev fundet i en kaskelothval, der var skyllet op på stranden i Blåvandshuk. Hele massen – som man senere fandt ud af var udgjort af en blanding af tov og plastik, hvoraf et af kiloene var fiskenet, kan have forhindret hvalen i at spise og altså ført til dens død. Den endelige dødsårsag undersøges stadig.
Det hjerteskærende eksempel med kaskelothvalen er desværre kun toppen af isbjerget. Problemet med plastikforurening i havet – og altså også spøgelsesnet, tabte fiskenet, der ligger og fisker videre på ubestemt tid – er nemlig stort. Det fortæller Morten Rosenvold Villadsen, havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
– Tabte fiskenet er en af de farligste former for plastforurening i havet. Det er både fisk, større havpattedyr og fugle, der bliver viklet ind i dem eller som i eksempel med kaskelothvalen, får dem galt i halsen eller spiserøret. Lige meget hvad, er det ofte en lang og pinefuld død for de dyr, der møder et spøgelsesnet.
– Det sker sandsynligvis hele tiden. Ofte hører vi bare ikke om konsekvenserne, fordi de foregår under overfladen, siger han.
Der ligger omkring 49.000 spøgelsesnet bare i de danske farvande, ifølge DTU Aqua. Nettene er ofte tabt eller har revet sig løs af erhvervsfiskerbåde eller fritidsfiskerbåde, og ifølge organisationen North Nature koster de hvert år livet for alt fra marsvin og sæler til hummere og havfugle, ligesom de bidrager til forurening af mikroplast i havet.
Miljøstyrelsen satte i 2025 en undersøgelse i gang om spøgelsesnet i havet, og i løbet af én måned fandt man 800 ton fiskenet. Det var en blanding af gamle og nye fiskenet.
Et af de fiskenet blev en sæl for få år siden fanget i. Her sejlede et ægtepar tilfældigvis forbi sælen og befriede den. De tog et billede af sælen i nettet, inden den blev skåret fri – se fotoet herunder.
Hvis fiskere i dag taber et net, har de pligt til at indberette det til Fiskeristyrelsen. Men de seneste syv år er der indberettet meget få tab.
I Norge og Sverige skal alle fiskenet til gengæld mærkes med navnet på ejeren, så man på den måde kan holde styr på ansvaret og sanktionere de tabte net med bøder. Her bliver der indberet mange flere tab af fiskenet.
– Noget tyder på, at det virker i Norge, hvor der de senere år er indberettet cirka 1000 tabte fiskenet. I Canada har man også en mærkningsordning, der skaber et ekstra incitament til at bjærge sine tabte net. Det bør vi lade os inspirere af herhjemme, siger Morten Rosenvold Villadsen, der også fortæller:
– I Norge er der desuden årlige togter, hvor der systematisk tælles og opsamles net. Det kunne vi indføre i Danmark, hvor der kun lejlighedsvist samles net.
En del af et større problem
Spøgelsesnet er kun en af de mange trusler, livet under overfladen står over for. Forurening, kvælstofudledning, overfiskeri, klimaforandringer, plastaffald og direkte skadelige fiskerimetoder som bundtrawl er blandt de ting, der skader havet.
Spøgelsesnet er der, som beskrevet, konkrete løsninger på. Men mange af de andre af havets trusler kan mindskes ved, at meget mere af havet bliver reelt beskyttet mod de skadelige aktiviteter. Ligesom vi på land freder natur for at beskytte arter og naturtyper, skal vi på havet frede områder, så havet bliver stærkere, og fisk og havpattedyr får det bedre.
FN og EU peger sammen med forskere over hele verden på, at vi skal beskytte mindst 30 procent af havet, hvis vi skal gøre os håb om at vende udviklingen.
Det har Danmarks Naturfredningsforening arbejdet for i mange år og gør det stadig:
– Ved at gøre visse områder fri for skadeligt fiskeri og råstofudvinding, kan vi vende den sørgelige udvikling og give naturen et pusterum. Vi opfordrer stærkt til, at politikerne følger eksperternes anbefalinger.
