Helligkilden ved Vestermølle alligevel ikke forurenet af PFAS.

En beklagelig regnefejl betyder, at der fejlagtigt er konstateret PFAS i Helligkilden ved Vestermølle.

Skanderborg Kommune modtog i december 2022 en prøve af vandkvaliteten i Helligkilden ved Vestermølle. Prøven viste, at et enkelt PFAS-stof overskred grænseværdien med en faktor 10, mens de øvrige PFAS-stoffer ikke kunne påvises i vandet fra Helligkilden. 

Det iøjnefaldende udslag, har nu fået analyselaboratoriet til genanalysere vandprøven, og ved anden analyse kunne der ikke påvises nogen PFAS-stoffer over grænseværdierne. 

Laboratoriet forklarer, at der var tale om en regnefejl ved den første analyse, og beklager meget. 

Skanderborg Kommunes fagfolk er i gang med at tilrettelægge et analyseprogram. Her vil man også få udtaget prøver af Helligkilden for endeligt at bekræfte, at der ikke er noget PFAS i vandet. 

Vestermølle fjerner nu skiltningen med forbud mod at drikke kildevandet.

Foto: Skanderborg Kommune.

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *