Torsdag blev der trukket lod til Herrelandsholdets VM-playoff i marts. Danmark møder Nordmakedonien i semifinalen, der spilles på hjemmebane.
Herrelandsholdet sluttede på andenpladsen i VM-kvalifikationens gruppe C, og var derfor i bowlen torsdag, da der blev trukket lod til playoff-kampene i marts.
De 16 nationer, der indgik i lodtrækningen, var inddelt i fire seedningslag, fra Pot 1 – 4, hvor hver gruppe skulle tildeles et hold fra hvert lag. Et hold fra samme seedningslag kunne IKKE udtrækkes sammen.
Nationen fra Pot 1 møder først nationen fra Pot 4 i den ene semifinale, mens nationerne fra Pot 2 og Pot 3 møder hinanden i den anden. Hvert opgør afgøres over en enkelt kamp.

Danmark var, qua placeringen på FIFA’s verdensrangliste, seedet i Pot 1 og kunne derfor kun møde nationer fra Pot 4. Derudover var man også sikret, at semifinalen skal spilles på dansk grund.
Nordmakedonien kom op ad bowlen og er altså Herrelandsholdets modstander i semfinalen til marts.
Danmarks semifinale blev samtidig parret med semifinalen mellem Tjekkiet og Irland.
Vinder Danmark sin semifinale, møder man altså vinderen af den semifinale i en finale om VM-billetten.
Finalen spilles i enten Tjekkiet eller Irland.
Få overblik over alle playoff-kampene her:
Italien – Nordirland
Wales – Bosnien & Hercegovina
Ukraine – Sverige
Polen – Albanien
Tyrkiet – Rumænien
Slovakiet – Kosovo
Danmark – Nordmakedonien
Tjekkiet – Irland
