Der er varsel om stormende kuling med vindstød der lokalt kan nå orkanstyrke
DMI har et varsel ude om stormende kuling i middelvind fra vest og sydvest, med kraftige vindstød der lokalt kan nå orkanstyrke, gældende for den nordligste del af Danmark fra sent søndag formiddag og frem til om aftenen. Timingen og styrken af de kraftigste vinde er fortsat lidt usikker, men mest vind forventer vi ved kyster med pålandsvind.
Resten af landet får dog også en blæsende søndag, med en frisk vind til kuling omkring syd, der drejer til sydvest og vest, ved kysterne stedvis hård kuling, med kraftige vindstød, der lokalt kan nå stormstyrke. Årsagen til den kraftige blæst er at et stormlavtryk, navngivet Dave af det Britiske Met Office, søndag tager en nordøstlig bane lige nord om Skagerrak. I farvandene Skagerrak og Fisker har vi i øvrigt et varsel ude om storm i middelvind, og vi forventer at bølgehøjden en overgang stedvis når op på 10-11 meter. Lyder det fra DMI.
Alle færge afgange fra Jylland til Norge er indstillet i morgen søndag.
