Når VendsysselDOX løber af stablen den 11.–22. marts 2026, kan borgere i hele Vendsyssel igen opleve stærke, tankevækkende og rørende dokumentarfilm i lokale og nærværende rammer.
Festivalen afholdes for tredje år i træk og er en del af Kulturalliancen mellem Hjørring og Frederikshavn Kommuner. Med et fælles fokus på filmområdet skabes der grobund for både tværkommunalt samarbejde og stærke kulturoplevelser tæt på borgerne.
Fællesskab og fortællinger, der sætter spor
VendsysselDOX har som mål at få endnu flere til at opleve den særlige nærhed, der opstår, når man ser dokumentarfilm sammen – og deler oplevelsen bagefter. Dokumentarfilm giver mulighed for at spejle sig i andres liv, blive klogere på verden og tage del i samtaler, der rækker ud over biografsalen.
Årets program kredser om fortællinger om mennesker, passioner og modstandskraft – fra verdenshistoriske perspektiver til personlige kampe og lokale miljøer.
Program for VendsysselDOX 2026
Torsdag 12. marts kl. 19.00 – Skovlyst, Sæby
Alle os og siloen
Lørdag 14. marts kl. 16.00 – Den svenske Sømandskirke, Hirtshals
We Want the Funk
Lørdag 14. marts kl. 19.00 – Palads, Frederikshavn
We Want the Funk
Søndag 15. marts kl. 16.00 – Tversted Skole
Merckx
Tirsdag 17. marts kl. 19.00 – PixlArt
A Fox Under the Pink Moon
Onsdag 18. marts kl. 19.00 – Vendsyssel Teater
A World Gone Mad – The War Diaries of Astrid Lindgren
Torsdag 19. marts kl. 20.00 – Slice of Life på HAVS, Løkken (Kaosfabrikken)
Patriarken
Fredag 20. marts kl. 16.00 – Skagens Bio / Kappelborg
Watching People Watching Birds
Fakta om VendsysselDOX
- Afholdes 11.–22. marts 2026
- Dokumentarfilmfestival i Hjørring og Frederikshavn kommuner
- En del af Kulturalliancen og filmsatsningen
- Otte film vises med lokale events, oplæg og samtaler
Billetter og det samlede program offentliggøres via DOX:Danmark:
https://cphdox.dk/da/doxdanmark/vendsyssel
VendsysselDOX arrangeres i et samarbejde mellem Hjørring og Frederikshavn Kommuner som en del af Kulturalliancen.
