DMI har igen et varsel ude om storm i middelvind fra vest og sydvest, med kraftige vindstød der lokalt kan nå orkanstyrke, gældende for den nordligste del af Danmark frem til i aften. Styrken af de kraftigste vinde er fortsat lidt usikker, men mest vind forventer vi ved kyster med pålandsvind.
Resten af landet får dog også en blæsende søndag, med en frisk vind til kuling fra sydvest og vest, ved kysterne stedvis hård kuling, med kraftige vindstød, der lokalt kan nå stormstyrke. Årsagen til den kraftige blæst er at et stormlavtryk, navngivet Dave af det Brittiske Met Office, i eftermiddag tager en nordøstlig bane lige nord om Skagerrak. I farvandene Skagerrak Fisker har vi i øvrigt et varsel ude om storm i middelvind, og vi forventer at bølgehøjden en overgang stedvis når op på 10-11 meter. Derudover forventer vi også en overgang storm i den nordlige del af Kattegat.
Her er det foto fra Hirtshals hvor der er vindstød op til orkanstyrke. Hirtshals vil være det sted der bliver ramt mest af stormen.

