Kl. 0212 natten til lørdag blev Østjyllands politi tilkaldt til en restauration i Clemens Stræde i Aarhus, hvor dørmændene havde tilbageholdt en voldsom og udadreagerende mand.
På stedet havde en 36 årig mand fra Aarhus lavet en del hærværk og vold, ligesom han valgte at modsætte sig anholdelse. Han blev derfor anholdt med den fornødne magt, sigtet for flere forhold og anbragt i detentionen, hvor han fik tid og mulighed for at tænke over tingene.
