Østjyllands Politi modtog søndag kl. 13.09 en anmeldelse om, at en 25-årig mand fra Kolind på Djursland tidligere på ugen var blevet ringet op af en ukendt person, som havde udgivet sig for at være fra politiet med henblik på at begå bedrageri.
Ifølge anmeldelsen havde telefonsvindleren efter opkaldet sendt en mail til den 25-årige, hvormed den falske betjent på pt. ukendt vis efterfølgende var lykkedes med at svindle den 25-årige mand for flere titusinde kroner.
Husk, at hverken politiet, banken eller øvrige myndigheder aldrig vil ringe til dig og bede dig om at udlevere følsomme oplysninger over telefonen eller overføre penge. På samme måde vil myndighederne heller aldrig komme forbi dit hjem for eksempelvis at hende dit kort, dine kontanter eller dine koder.
Bedrageri-sagen fra Djursland er fortsat under efterforskning.
Smæk røret på, hvis du bliver i tvivl, om personen nu også er den, som vedkommende udgiver sig for at være.
