Siden 2019 har 47-årige Anne Mette og Morten Johnsen haft plejebørn. Det giver mere, end det tager, og det er meningsfuldt at bruge ens ressourcer på at være noget for andre, siger parret, der selv har fire børn i alderen 18 til 24 år. Det skriver Favrskov Kommune.
Der er skøn natur, en lille sø, legeområder, terrasser og god plads til leg og store armbevægelser hjemme hos Anne Mette og Morten Johnsen i et fredet naturområde i udkanten af Randers. Her er deres fire børn vokset op, og siden 2019 har der også været plads til tre plejebørn.
Være der for andres børn
Anne Mette er uddannet skolelærer, og Morten er oprindeligt tømrer. For mange år siden stoppede Morten som tømrer og fik job på et bosted for børn og unge.
– Jeg vil gerne være noget for andre og gøre en forskel i det daglige, og mit arbejde skal være meningsfuldt. Derfor sagde jeg op og har igennem mange år arbejdet med børn og unge på et bosted. Men det er også en hård branche, og på et tidspunkt tænkte jeg på, at jeg hellere vil arbejde med forebyggelse og på den måde forhindre, at børnene faktisk kommer på en døgninstitution, forklarer Morten.
I 2017 tog de begge grundkurset, som kommende plejefamilier skal tage for at blive godkendt, og Anne Mette kalder kurset en appetizer for dem.
– Ja, forstået på den måde, at kurset kunne spore os ind på, om det her ville være noget for os. Jeg havde haft en pige på skolen, som jeg gerne ville hjælpe, men selvfølgelig skal vi være klar, og det skal være det rigtige match. Vi var unge, da vi fik vores børn, så vi føler begge, at vi har mere at give af og gerne vil være der for andres børn, siger Anne Mette.
De kan bare være børn
I forbindelse med kurset fandt de ud af, at de havde mod på opgaven, og at det skulle være børn fra fem år og opefter, da et spædbarn ville være for stor en omvæltning også for deres egne børn.
– Desuden har jeg hele tiden sagt, at jeg gerne vil beholde mit arbejde, da jeg elsker det og også hjælper børn der. Jeg kan godt lide at have kolleger og komme afsted. Det giver mig energi, og det er også godt for plejebørnene at se, at jeg har et arbejde og ikke ser dem som et arbejde, forklarer Anne Mette.
I dag har de tre plejebørn i familien – to piger på 11 år og en dreng på 12 år. For Morten er det i dag et fuldtidsjob, mens Anne Mette fortsat har timer som lærer. De husker begge, hvordan det var første gang at lukke et plejebarn ind i familien:
– Det er jo en vild oplevelse, for du vil så gerne have, at det lykkes. Det handler om relationer, grænser, respekt, tydelighed, tillid, tryghed og omsorg. Børnene skriger på at få opfyldt deres behov – de skal blive set og anerkendt og føle sig i trygge rammer, hvor de kan tro på, at de voksne tager hånd om dem, og så kan de bare være børn. Det handler om mad, søvn, døgnrytme, tandbørstning, følelser og alt derimellem. Og så er det selvfølgelig forskelligt, hvordan de falder til, da de også har forskellige udfordringer.
Del af vores normale liv
Igennem årene har de været meget opmærksomme på også at huske deres egne børn og deres behov.
– Vi har ikke omlagt vores liv og opgivet at se venner og familie. Plejebørnene er en del af vores normale liv, og så er vi selvfølgelig opmærksomme på, hvis de har særlige behov eller skal tidligt i seng, siger Anne Mette.
De kan klart anbefale at blive plejefamilie, da det giver mere, end det tager.
– Det giver så god mening at være med til at hjælpe et barn på vej i den rigtige retning. Det åbner også nogle døre, hvor du kan komme ud af hamsterhjulet og gøre noget andet med din hverdag og dit familieliv, siger Anne Mette, og Morten supplerer:
– Nogle har det bare i sig, at de kan hjælpe andre, og det aktiverer nogle ressourcer i dig, så du vokser med opgaven, og du får en større indsigt i både dig selv og andre. På den måde bruger du dine talenter på bedste vis.
De understreger, at de selv har bestemt, hvilken aldersgruppe der ville være den bedste for dem. Samtidig får de supervision efter behov, og det betyder støtte, vejledning og hjælp til at håndtere opgaven som plejeforældre.
– Så nok bor børnene hos os, og vi har ansvaret i dagligdagen, men vi står ikke alene og har stor medbestemmelse i forhold til opgaven, lyder det fra Anne Mette og Morten.
