Skrevet af Jonas Nielsen
Digitalisering i den offentlige sektor bliver ofte præsenteret som en neutral og effektiv løsning på komplekse velfærdsopgaver. Fælleskommunale it‑systemer som KOMBIT, dataplatform, Athene og sagsbehandlingssystemet DUBU, spiller i dag en central rolle i styringen af kommunernes sociale arbejde. Men de seneste års erfaringer og undersøgelser rejser et alvorligt spørgsmål: Er systemerne blevet styrende på bekostning af faglighed, retssikkerhed og ansvar?
Data, der styrer frem for at understøtte
Athene er udviklet som en fælles dataplatform, der samler og standardiserer kommunernes ledelsesinformation på tværs af fagområder. Intentionen er gennemsigtighed og bedre beslutningsgrundlag. Problemet opstår, når komplekse sociale indsatser reduceres til tal, grafer og standardiserede indikatorer. [kombit.dk]
Når ledelsesfokus i stigende grad rettes mod målbare resultater, opstår der en risiko for, at det, der kan tælles, kommer til at tælle mere end det, der faktisk betyder noget for borgeren. Sociale problemer – særligt på børne‑ og familieområdet – lader sig ikke uden videre indfange i dashboards. Alligevel bruges data fra Athene ofte som styringsredskab, hvilket kan føre til et pres på sagsbehandlere for at “levere tal” frem for fagligt begrundede løsninger.
KOMBIT – fælles løsninger, fælles problemer
KOMBIT blev etableret for at bryde monopoler og sikre fælleskommunale it‑løsninger. Men flere sager har vist, at centraliseringen også medfører en koncentration af fejl og ansvar. Datatilsynet har tidligere udtalt alvorlig kritik af KOMBIT håndtering af personoplysninger i andre systemer, hvor mangelfuld test og uklare ansvarsforhold førte til sikkerhedsbrud. [datatilsynet.dk]
Selv om denne kritik ikke direkte vedrører Athene eller DUBU, peger den på et strukturelt problem: Når systemer udvikles og drives centralt, bliver det uklart, hvem der reelt bærer ansvaret, når noget går galt – kommunen, leverandøren eller KOMBIT som mellemled.
DUBU og retssikkerheden for udsatte børn
Kritikken bliver særligt alvorlig, når vi ser på DUBU, der anvendes til sagsbehandling i sager om udsatte børn og unge. I 2025 besluttede <organisation>Folketingets Ombudsmand</organisation> at indlede en undersøgelse af en kommunes brug af DUBU, efter bekymringer om mangelfuld og forkert journalisering. [ombudsmanden.dk]
Ifølge ombudsmandens materiale handlede sagen blandt andet om, at der var blevet slettet og rettet i journaler i børnesager, hvilket potentielt strider mod notat‑ og journaliseringspligten. Netop journalisering er en grundpille i borgernes retssikkerhed. Hvis systemets design – eller den måde, det anvendes på – gør det muligt at ændre sagsakter uden tydelig sporbarhed, undermineres tilliden til hele sagsbehandlingen.
Et gennemgående problem i brugen af både Athene og DUBU er det, man kan kalde systemloyalitet. Medarbejdere presses – ofte indirekte – til at arbejde “korrekt i systemet”, også når systemets logik ikke matcher den faglige virkelighed. Når afkrydsningsfelter, standardtekster og workflows bliver styrende, risikerer socialfaglige vurderinger at blive reduceret til formaliteter.
Dette problem forstærkes af, at tilsyn og kontrol ofte baserer sig på det, der kan dokumenteres i systemerne. Som Rigsrevisionen har påpeget i forhold til det sociale område generelt, kan mangelfuld dokumentation og lange sagsbehandlingstider få alvorlige konsekvenser for borgernes retssikkerhed.
Behov for ansvar, åbenhed og fagligt mod
Digitalisering er ikke i sig selv problemet. Problemet opstår, når it‑systemer får lov til at definere praksis, frem for at understøtte den. Der er behov for langt større åbenhed om, hvordan systemer som Athene og DUBU reelt påvirker beslutninger, prioriteringer og dokumentation i kommunerne.
Samtidig kræver det politisk og administrativt mod at erkende, at fælles løsninger også kan skabe fælles svigt. Hvis retssikkerheden skal tages alvorligt – især for udsatte børn og familier – må menneskelig faglighed og ansvar igen sættes over systemets logik.
Kommunerne står ikke til ansvar over for de danske borgere, når sagsbehandlerne bliver taget i deres egne løgne, og det i sig selv er et kæmpe problem, for her spiller Athene og Kombit en stor og vigtig rolle, når det kommer til anbringelser og bortadaptioner.
Hvis vi kigger ned i selve problemet, finder vi et hav af anbringelser og bortadaptioner, hvor datoer er ændret, og dokumenter er omskrevet, og hvor dokumenter bliver undladt i børne og unge udvalgene, hvor der tit ses inhabilitet mellem socialforvaltningen og B&U medlemmer, uden at der bliver grebet ind, dette fjerner retssikkerheden for borgerne
Når Ombudsmanden går ind i en sag om slettede eller rettede journaler, er det fordi, det bryder med Offentlighedslovens § 13. Et it-system må aldrig gøre det muligt at fjerne historik, uden at det efterlader et digitalt spor (audit log). Hvis systemet tillader “omskrivning” uden synlighed, er det et fundamentalt svigt af systemdesignet fra KOMBITs side.
Der opstår et problem, når ledelsen kigger på statistikker i stedet for virkeligheden. Hvis data i DUBU er “rettet til” for at overholde tidsfrister eller mål, så viser Athene et glansbillede, der ikke findes. Det betyder, at tilsyn (som f.eks. Socialtilsynet) kigger på fejlbehæftet data.
Når Rigsrevisionen og Ombudsmanden begynder at kritisere selve måden, systemerne anvendes på, er det et tegn på, at de digitale værktøjer er blevet en barriere for retfærdighed frem for en hjælp.
Kilde: Kombit, Athene IT
