Tidligt onsdag morgen kunne betjente fra Østjyllands Politi konstatere, at der var blevet begået hærværk mod Politigården i Aarhus, da en person havde skrevet på ydersiden af skydedørene ved hovedindgangen med hvid maling.
I forbindelse med efterforskningen af hærværksforholdet blev mistanken rettet mod en 32-årig mand, og han blev derfor tidligt torsdag morgen truffet på sin bopælsadresse i Brabrand og gjort bekendt med anledningen til et besøg fra ordensmagten.
Den 32-årige mand blev sigtet for hærværk og anholdt, hvorefter han blev kørt med på station til nærmere afhøring. Han blev senere på morgenen kørt retur til sin bopæl og løsladt fra politiets varetægt. Han nægter sig skyld.
