Østjyllands Politi var tirsdag aften til stede i Tilst, da politiet havde fået flere anmeldelser om en større forsamling af køretøjer på stedet, som kørte hasarderet på en parkeringsplads ved et indkøbscenter.
I den forbindelse ønskede politiet at bringe et konkret køretøj til standsning, hvorefter køretøjet blev kortvarigt eftersat. Omkring kl. 23.47 påkørte bilen et hus frontalt på Hindøvænget i Tilst.
Flere beboere befandt sig i huset, da episoden fandt sted – herunder en 64-årig kvinde, som afgik ved døden som følge af færdselsuheldet. Hun blev erklæret død på stedet, og de pårørende er underrettet.
Østjyllands Politi ønsker for nuværende ikke at udtale sig yderligere om sagen.
