Torsdag eftermiddag fik en ældre kvinde stjålet sit kreditkort fra sin kabinescooter, mens hun var ved at lægge varer i bagagerummet efter en indkøbstur i Brønderslev. Først da hun kom hjem, opdagede hun, at kortet manglede. Inden det blev spærret, blev der hævet et beløb på kortet.
Kort tid efter blev kvinden ringet op af en person, der udgav sig for at være fra politiet eller banken. Efterfølgende mødte en fremmed kvinde op på forurettedes adresse, hvor hun lykkedes med at få udleveret et større pengebeløb.
