Nordjyllands Politi gentager den tidligere udsendte advarsel mod al unødig udkørsel og færden i øvrigt, idet der i hele politikredsens dækningsområde blæser tagsten og tagplader ned fra højere bygninger, ligesom flere igangværende tagrenoveringer er blæst ned fra tagene til fare for kørende og gående trafikanter.
Mørket sænker sig over landet indenfor kortere tid, hvorfor vi også advarer om mange væltede vejtræer m.v. Kør derfor, såfremt man vælger at køre ud i trafikken, yderst forsigtigt. Lyder det fra Nordjyllands politi.
