Skrevet af Philip Andersen
I dansk ungdomsfodbold bliver spillere sorteret fra allerede i 14-årsalderen, hvis ikke klubben har millioner på kontoen. Systemet overser de talenter, der modnes sent, og det koster dyrt på både den sportslige og menneskelige konto.
I dag er det ikke kun spillet på banen, der afgør, om et ungdomshold må rykke op i de bedste rækker. Det afgøres i høj grad på DBU’s kontorer. For at spille med i toppen af U15, U17 og U19, skal klubberne opfylde strenge og dyre licenskrav til fuldtidsansatte trænere, sundhedsstabe og administration.
Det efterlader de klubber, der ikke har elite-licens, i en umulig situation. Når et traditionelt hold uden licens leverer voldsom succes og vinder Liga 1, rammer de en administrativ mur og nægtes oprykning. Resultatet er en ødelæggende svingdørseffekt: De 2-3 mest iøjnefaldende spillere bliver hurtigt headhuntet af de store licensklubber, mens resten af holdet står amputeret tilbage.
Systemet svigter de sent modnede talenter
Dette system rammer især de spillere, der modnes sent – de såkaldte late bloomers. Inden for sportsvidenskaben er det veldokumenteret, at spillere udvikler sig i vidt forskelligt tempo. De spillere, der er tidligt udviklet, dominerer ofte i U15-alderen pga. ren fysik og fart, og det er dem, licensklubberne henter.
De spillere, der modnes sent, må i stedet overleve på tekniske færdigheder, spilforståelse og mental styrke. Når de rammer 18-19-årsalderen, overhaler de biologisk set ofte de spillere, der var store som 14-årige.
Men i det nuværende system når de sene talenter sjældent dertil. Når deres Liga 1-hold drænes for profiler og nægtes oprykning, falder niveauet i hverdagen. Motivationen forsvinder, vennegruppen splittes, og mange ender med helt at stoppe med at spille fodbold. Dansk fodbold taber dermed de spillere, der potentielt kunne have haft det største talent på sigt.
En simpel løsning: En licensfri 2. division
Løsningen behøver ikke at være kompliceret eller dyr. DBU bør oprette en ny 2. division for U15, U17 og U19, hvor op- og nedrykning udelukkende afgøres af de sportslige resultater på banen.
Modellen er simpel:
- Øst og Vest: Rækken opdeles geografisk i en øst- og vest-kreds for at holde transporttiden og rejseudgifterne nede for klubberne.
- Fokus på bolden, ikke skrivebordet: Der stilles ingen krav om fuldtidsansatte eller dyre faciliteter. Kravene holdes på et niveau, hvor en almindelig, veldrevet Liga 1-klub kan være med (f.eks. uddannede trænere på deltid).
- Sportslig nerve: Sæsonen afsluttes med et Final Four-stævne, hvor de bedste 1 – 2 fra øst og vest mødes. De to dårligste hold i rækken rykker direkte ned i Liga 1 for at bevare dynamikken.
Ved at indføre en licensfri 2. division giver man de sent modnede talenter den tid, de har brug for, til at udvikle sig færdig i trygge rammer sammen med deres venner. Samtidig belønner man det store stykke arbejde, der leveres i hverdagen hos landets mange foreningsklubber. Det er på tide at give sporten fri og lade resultaterne på grønsværen bestemme.
Kilde: Evergreen, posters
Ejer af artiklen: SNR Nyheder
