En mandag aften i august i år kom Hussam kørende i sin bil i Kolding sammen med tre veninder, da han pludselig hørte et brag. Han så, at der i den modsatte vejbane var en bil, der var kørt ind i en parkeret bil.
Der steg røg op af bilen.
Hussam skyndte sig at vende om, parkerede sin bil i siden af vejen og løb hen til den bil, der kom røg fra. Da han åbnede førerdøren på bilen, så han en mand, der sad på førersædet. Manden var svær at komme i kontakt med, og Hussam tog derfor selen af ham og skyndte sig at hive manden ud af bilen og væk derfra. Da politiet kort efter ankom til stedet, stod bilen i brand.
Hussam har modtaget en dusør for at have handlet hurtigt og resolut i situationen ved at redde manden ud af bilen, inden der gik ild i den.
Der skal lyde et meget stort tak til Hussam for at stoppe op, vende om og redde mandens liv. Lyder det fra Sydøstjyllands politi.

