Lokalbetjente fra Aarhus Vest standsede tirsdag kl. 21.05 en 20-årig mand, der kørte rundt på en motorcykel omkring Lenesvej i Brabrand.
Det viste sig hurtigt, at den 20-årige ikke har motorcykelkørekort, og at motorcyklen i øvrigt var blevet meldt stjålet tidligere på året. Den unge mand blev derfor sigtet for kørsel uden førerret og for tyveri.
Da betjentene visiterede ham, fandt de nogle joints og en mindre mængde tramadol i hans lommer, og derfor fik han også en sigtelse for besiddelse af euforiserende stoffer.
Piller og joints blev beslaglagt, og motorcyklen leveres nu retur til rette ejer.
