Betjente fra Østjyllands Politi var natten til søndag kl. 01.10 i kontakt med en 22-årig mand, der befandt sig på Hobrovej i Randers C.
Den 22-årige blev fundet i besiddelse af 19 forskellige kanonslag, hvoraf især det ene var særligt kraftigt – og han blev derfor sigtet for at have overtrådt loven om fyrværkeri, da alle 19 kanonslag var ulovlige.
Kanonslagene blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion, og Østjyllands Politi vil benytte lejligheden til igen at gøre opmærksom på, at man ikke kun udsætter sig selv, men også andre for stor fare ved at handle med, besidde og affyre ulovligt fyrværkeri.
Politiet gør desuden opmærksom på, at det kun er lovligt at affyre sit lovlige fyrværkeri i perioden fra den 31. december 2025 til den 1. januar 2026, og at det tilladt at købe fyrværkeri i Danmark fra den 15. december – altså om en uge.
