En patrulje fra Østjyllands Politis kørte søndag formiddag en tur forbi Molslaboratoriet på Djursland, hvor der – trods tydelig skiltning på stedet – jævnligt er blevet fodret dyr, selvom dette ikke er tilladt.
På Strandkærvej i Ebeltoft traf politiet ved sin ankomst kl. 10.45 en mindre gruppe personer, hvorefter en 38-årig mand med det samme rettede henvendelse til betjentene og fortalte, at han netop havde fodret dyrene på stedet – velvidende, at dette ikke var tilladt.
Den 38-årige mand blev derfor sigtet for at have overtrådt naturbeskyttelsesloven. Han er erkendte forholdet, men ønskede at få sin sag prøvet ved domstolene.
Foruden den 38-årige mand traf politiet også en 63-årig mand og en 23-årig kvinde, som alle blev gjort bekendt med lovgivningen og fodrings-reglerne på stedet og vejledt herom.
