Sydøstjyllands Politi er i dag til stede i blandt Fredericia, Vamdrup og en række andre byer i politikredsen samt i Syd- og Sønderjyllands politikreds. Det er vi i forbindelse med en anholdelsesaktion, hvor vi har anholdt og sigtet flere personer for overtrædelse af Straffelovens § 191. Personerne er blandt andet sigtet for at stå bag eller drive en række skunkvæksthuse.
Vi forventer, at flere af de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør onsdag. Vi melder yderligere information ud om det forventede grundlovsforhør, når indsatsen er afsluttet, og tidspunktet for grundlovsforhøret er fastlagt. Lyder det fra politiet.
