Skyet med regn eller byger, men også mulighed for lidt sol her og der. I den sydvestlige del af Jylland kan der falde en del regn. Temp. mellem 9 og 13 grader. Svag til frisk vind mellem sydvest og sydøst, der mod syd tiltager til mellem frisk vind og kuling omkring sydvest, ved kysterne stedvis hård kuling med risiko for vindstød af stormende kuling. I aften og i nat fortsat skyet og stedvis regn eller byger. Temp. ned mellem 7 og 11 grader. Mod syd frisk vind til kuling fra syd og sydvest, ved kysterne stedvis op til hård kuling med vindstød af stormstyrke, men vinden aftager efterhånden en smule. Ellers svag til frisk vind fra syd og sydvest, ved kysterne stedvis op til kuling.
Kilde: DMI
