Langt de fleste mennesker drømmer stort og ender med at tage sig til takke med noget mindre.
For Betty og Kenneth ejerne af Cafe retro i Brøns, gik det lige modsat. Det, der begyndte som
en beskeden drøm om en pølsevogn, udviklede sig til et populært spisested med masser af
personlighed og nostalgi
“Der er noget særligt ved stedet. Man mærker straks den varme stemning, når man træder ind. –
det er som at tage et et skridt tilbage i tiden” fortæller Radio SNR’s fire værter der den 4. oktober
sendte live radio fra Cafe retro i Brøns
Fra pølsevogn til retrodrøm
Parret havde oprindeligt planer om at købe en pølsevogn – et lille hyggeligt sted, hvor de kunne
møde kunderne i øjenhøjde. Men undervejs faldt de over en gammel bygning på Rømø. Og
planerne tog en uventet drejning
“Bygningen havde så meget sjæl, at vi ikke kunne lade være” fortæller de. Istedet for en
pølsevogn besluttede Betty og Kenneth at skabe en cafe med et gennemført Retro-tema, hvor
fortidens charme og detaljegrad var i højsædet.

En succes på Rømø – og en tragedie
Den gamle bygning på Rømø blev hurtigt forvandlet til en farverig cafe i klassisk Beverly
Hills/Grease stil. Alt fra indretning til musik var nøje udvalgt for at skabe en autentisk stemning,
og stedet blev hurtigt et hit blandt både lokale og turister. Men i 2023 ramte tragedien. Cafeen
brændte ned, og parret stod tilbage med asken af deres drøm
Nyt liv i Brøns
Trods modgangen valgte Betty og Kenneth at starte forfra. kort efter købte de den tidligere
Brøns kro, som siden blev forvandlet til Cafe retro Brøns. Her lever retroånden videre i bedste
velgående. Lokalerne emmer af nostalgi, og både mad og betjening får stor ros fra gæsterne.

Et sted med sjæl
Radio SNR’s udsendelse fra cafeen vidnede om et sted med hjerte og atmosfære. Maden var i
topklasse, servicen, venligheden og omgivelserne er gennemtænkte ned til mindste detalje.

Retro cafe Brøns er et levende bevis på, at en beskeden drøm kan vokse sig langt større –
når man tør følge den
