Mandag eftermiddag kl. 16.58 kom en 28-årig mandlig bilist kørende på Skejbygårdsvej i Risskov, da han blev bragt til en rutinemæssig standsning af en patrulje fra Østjyllands Politi.
Grundet mistanke om narkobesiddelse blev den 28-årige mand sigtet for dette, inden han blev visiteret og fundet i besiddelse af en mindre mængde kokain, som blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.
Kokain var dog ikke det eneste ulovlige i mandens bil, da politiet også fandt to knive, hvorfor den 28-årige mand blev sigtet for at have besiddet disse uden et anerkendelsesværdigt formål på et offentligt tilgængeligt sted.
Knivene blev beslaglagt, hvilket også gjorde sig gældende for nogle tusinde kroner i kontanter, som politiet formoder stammer fra salg af narko, som den 28-årige mand også blev sigtet for at have udført.
